Rigtig mange mennesker havde fundet vej til årets første kirke-café i konfirmandstuen i Grejs.
Ole Jørgensen, Ølholm, (født på Velleslund i Sindbjerg) fortalte levende og fængslende om vores mangeårige organist Magdalene Kristensen samt hendes slægt på Møllegaarden i Sindbjerglund. Her levede Magdalenes oldefar, Kristen Pedersen, i midten af 1800-tallet. Han var stærkt præget af de Stærke Jyder og gjorde sig bemærket ved egenhændig at bygge en privatskole i kanten af sin mark samt ved salmebogskampen i Sindbjerg Kirke. En meget spændende eftermiddag for de godt 70 deltagere.