Foto og video i kirken

Foto og video i kirken
Ved almindelige gudstjenester må der ikke fotograferes eller videooptages.

Det gælder også ved konfirmation, hvor der dog er mulighed for at fotografere efter gudstjenesten.

Barnedåb finder som regel sted ved en almindelig gudstjeneste. Derfor bør fotografering og videooptagelse begrænses mest muligt - både for at have fuld opmærksomhed omkring dåbshandlingen og af hensyn til de øvrige kirkegængere. Der er altid mulighed for at fotografere før eller efter gudstjenesten. Især efter gudstjenesten er der ro og tid til at tage nogle gode billeder som minde om dagen! Her stiller præsten også gerne op.
Efter aftale med præsten kan man bede en i familien om at tage et enkelt billede af selve dåben.
Ligeledes efter aftale med præsten kan man bede en i familien videooptage, hvis det kan ske meget diskret.

Ved vielser må der fotograferes og videooptages efter aftale med brudeparret. Men det er en god idé at holde igen med fotografering, da det ikke kan undgå at tage opmærksomhed fra højtiden. Især kan blitzlys virke forstyrrende. Ligeledes forventer vi, at de, der fotograferer eller videooptager ikke bevæger sig rundt i kirken, men bliver på samme plads. Der er altid mulighed for at tage flere billeder af brudeparret inde i kirken efter vielsen.

Ved bisættelser/begravelser må der ikke fotograferes eller videooptages. Der er dog mulighed for at fotografere kisten før højtideligheden eller blomsterne efter højtideligheden.